Midt i Naturpark Åmosen, blandt store smukke søer og gamle dybe skove, ligger det idylliske Buerup.

I den gamle købmandsgård hos Kunst og Håndværk, udstiller et fællesskab af uafhængige kunsthåndværkere deres håndværk og skiftes til at passe butikken, så når du besøger stedet du vil møde en dygtig kunsthåndværker, der kan fortælle en masse om deres håndværk.

Der er altid kaffe på kanden og selskaber er meget velkomne, vi opfordrer dog til at større grupper adviserer os på forhånd, så vi kan sikre os at der er personale og tilstrækkelig kaffe brygget.

Kunst og Håndværk ligger midt i Sjællands sidste vildmark, hvor der udover masser af dejlig Dansk natur, kuperede enge og snoede åer også er en masse oplevelser at finde, se eventuelt vores side med seværdigheder i området.

Hos Kunst og Håndværk er det ikke udelukkende brugskunst, her bliver også gastronomien tilgodeset med blandt andet lækker lokal honning, mjød, likører, snaps og økologisk øl, samt vores Café der trakterer med kager, desserter, sandwich og frokostplatter til yderst rimelige priser.